Coccidiose hos kalv

Den parasitære sygdom coccidiose er ikke usædvanlig hos unge kalve, som går i gruppebokse. Sygdommen er mest kendt for at ramme kalve af de små mælkeracer, når de flyttes fra enkeltboks til gruppebokse, men kan også forekomme i andre sammenhænge, hvilket uddybes længere nede.

 

Symptomer

Coccidiose er en tarmsygdom, som giver varierende grader af symptomer afhængig af hvor kraftig infektionen er. Milde coccidiose-udbrud kan komme til udtryk ved, at kalve i samme alder er uens i vægt og størrelse, har pjusket pels og løsere afføring. Kalve, som er hårdere ramt, har mavesmerter og rigelig diarré, som ofte er sortgrøn. De bliver dehydrerede, og deres sænkede immunforsvar gør, at de samtidig kan blive ramt af andre infektionssygdomme såsom lungebetændelse. Sygdommen kan have dødelig udgang.

 

Diagnose og behandling

Man skal få mistanke om coccidiose, hvis kalve i en gruppe begynder at udvikle diarré efter et par uger, eller hvis de vokser ujævnt. Man skal tage en afføringsprøve, som sendes til parasitologisk undersøgelse for at påvise smittekilden. Disse prøver skal tages tidligst tre uger efter, at den smittede kalv er sat ind i boksen. Udfordringen ved at diagnosticere coccidiose er, at prøven ofte tages for tidligt, nemlig når diarréen er kraftig, men parasitterne endnu ikke findes i større mængde i afføringen. Det er afgørende for ikke at få et falsk negativt svar, at prøven er taget på det rette tidspunkt; så tag den ikke for tidligt.

 

Smittede kalve skal behandles af en dyrlæge med receptbelagt antibiotikum. De skal samtidig have væske, da de bliver dehydrerede af diarréen. Syge kalve skal holdes i ro i en boks med rigeligt halm.

 

Hvis coccidiose er et tilbagevendende problem, skal man behandle kalvene med et egnet lægemiddel, når de sættes ind i gruppeboksen. Lægemidlet skal gives på et tidspunkt imellem det, at kalven inficeres, og at den viser symptomer, d.v.s. som regel ca. 7 dage efter indsættelse i gruppeboksen. Behandlingstidspunktet skal ofte justeres i samråd med dyrlægen for at finde frem til det optimale tidspunk for den individuelle besætning.

 

Når en kalv i en gruppe bliver syg af coccidiose, sakl man omgående behandle resten af gruppen med et lægemiddel i henhold til beskrivelsen i foregående stykke, inden de øvrige kalve også bliver syge.

 

Smitte-emnet

Coccidier er encellede organismer, en type protozo, som opformeres i kalvens tarm og derefter spredes med afføringen. Protozoen danner en kraftig skal, som gør, at den kan overleve i omgivelserne uden for kalvens krop. Når coccidien kommer ind i kalvens mave, så smider den skallen og bevæger sig ned i tyndtarmens slimhinde. I slimhindecellerne opformeres coccidien og sprænger derpå cellen, for at de nye opformerede coccidier skal kunne komme ud og angribe flere celler. Dette forløb accelererer, og jo flere celler i tarmslimhinden der bliver ødelagt, jo dårligere fungerer den, og jo dårligere får kalven det.

 

Der findes mange forskellige coccidie-arter; men de som er er agressive og som skal bekæmpes, hedder Eimeria bovis og Eimeria zuernii (udtales ”syrni”). Coccidierne kan overleve i deres skal i månedsvis og smitte nye kalve for hver omgang. Desuden bliver der flere af dem i omgivelserne, som tiden går.

 

Efter overstået infektion er kalvene immune i resten af deres levetid, selv om smitte-emnet findes rundt om dem hele livet. Der findes i dag ingen fungerende vaccine.

 

Faktorer som fremmer infektionen

Miljøet er altid forudsætningen for coccidiose, og følgende faktorer fremmer spredningen

  1. Bokse med dybstrøelse, som ikke holder den rigtige temperatur
  2. Staldtemperatur over 17°C
  3. Grupper, som ikke holdes samlede ifølge ”all in-all out”. I praksis indebærer det blandede aldre og størrelser
  4. Overbelægning
  5. Hygiejnefaktorer

 

Vigtige elementer i coccidiose-bekæmpelsen

  1. Gode råmælksrutiner
  2. Vask boksene, helst imellem grupperne, og lad vægge og gulv tørre helt, inden nye kalve sættes ind i boksen. Det bedste er at skure boksen og lade den tørre, men det kan være svært at nå, især om vinteren. Har man kalve på dybstrøelse, som ikke muges ud imellem grupperne, så skal den gamle halm kalkes, inden et nyt lag lægges på
  3. Hold grupperne samlet. Grupperne må ikke være for store i forhold til boksenes størrelse
  4. Ventilation og ret temperatur.

 

Kalven efter overstået infektion

Kalvens tyndtarm er ansvarlig for at optage næring fra maden. Tarmslimhinden absorberer næringsstofferne, men når slimhinden bliver ødelagt, fungerer næringsoptagelsen ikke mere optimalt, og kalven vokser dårligere. Man kan sige, at hele kalvens krop påvirkes af underernæringen. Studier har vist, at kalve som har gennemgået et kraftigt coccidiose-udbrud, bliver ældre før første insemination og har lavere slagtevægt.

Opdateret: 17 July 2017Copyright © Bayer A/S   |  DK1702Y1000
http://www.produktionsdyr.dk